Siden kravet om vandscooterbevis blev indført i 2018, har der været en to-årig overgangsordning, for de som i forvejen havde et fritidssejlerbevis. Den overgangsordning er slut.
Nu skal alle bestå prøven og have et vandscooterbevis, for at styre en vandscooter. Beviset er et krav, uanset om du ejer eller lejer fartøjet.
Du får vandscooterbeviset ved at bestå en prøve. Ved prøven skal du blandt andet vise kendskab til søvejsreglerne, og demonstrere sikker adfærd ved sejlads ved forskellige hastigheder, herunder styring og manøvrering under acceleration. Samtidig skal du vise hensyn til omgivelserne.
Prøvedeltagere til vandscooterprøve skal være fyldt 16 år.
Har du et fritidssejlerbevis i forvejen, eksempelvis et speedbådsbevis, kan du nøjes med at bestå den praktiske del af vandscooterprøven for at opnå bevis.